Regionerne skal ikke nedlægges, de skal udvikles

Regionerne skal ikke nedlægges, de skal udvikles

Ude på landet og i de små byer lades vi i stikken, mens de vigtigste beslutninger, der sætter rammen om vores virkelighed, tages i hovedstaden. Vi vil have reel lokal medbestemmelse på de områder, der igennem de sidste 10 år er blevet undermineret af den ene strukturreform efter den anden.
Og medbestemmelse får vi ikke ved at flytte staten ud i landet, men ved at flytte beslutninger ud fra staten!

Jeg kan slet ikke forstå, hvordan nedlæggelse af regionerne og endnu mere centralisering af beslutningerne skulle give mere nærhed og tryghed?

I stedet for at falde i den gamle fælde og tro, at vi kan omstrukturere os ud af alting, så lad os vende den om i stedet for, og tage udgangspunkt i indholdet i stedet for i formen.
For hvad er det for udfordringer, vi har rundt om i landet, og hvordan kan regionerne styrkes, så de er med til at løse virkelighedens problemer?

I stedet for at fjerne de folkevalgte fra regionerne, skal vi give regionerne mere indflydelse og mere at lave.
Radikale Venstre vil styrke den regionale medbestemmelse på disse områder: Natur- og miljø, trafik, uddannelse, erhvervs samt handicap- og omsorg.

Regionerne kan så meget mere, end blot levere sundhed, så lad os dog udnytte potentialet i stedet for at tegne organisationsdiagrammer.

Lad regionerne stå i spidsen for vores uddannelser

F.eks. vil vi gøre op med regionernes begrænsede beslutningskraft i forhold til udbud og placering af uddannelser. I kombination med det hovedløse omprioriteringsbidrag, der udsulter uddannelserne langsomt men effektivt, er mange lokale uddannelsestilbud under enormt pres, og flere er lukningstruede. For at bevare gode uddannelsestilbud i alle dele af landet, foreslår vi derfor at regeringens systematiske besparelser på uddannelsesområdet annulleres, og erstattes med vedvarende investeringer i uddannelsestilbud i hele Danmark.

Vi vil også indføre et fordelingsprincip, så mindst halvdelen af alle nye erhvervs- og professionsrettede videregående uddannelsespladser oprettes udenfor de fire største byer.

Vi vil gøre op med den nuværende taxameterordning, der favoriserer uddannelsessteder i de største byer. Endelig skal vi ændre lovgivningen, så det er demokratisk valgte regionsrådspolitikere, der tager beslutninger om uddannelserne lokalt.
Alt det kræver, at staten afgiver indflydelse og stoler på, at vi ude i regionerne er i stand til selv at tage de beslutninger, der passer til vores virkelighed. Og det er måske her, det kniber. Men det er der en løsning på, lige om lidt. Lad os stemme indflydelsen hjem til regionerne, når der kommer valg.

Derfor er R’s landbrugsudspil sund fremtidsfornuft

Derfor er R’s landbrugsudspil sund fremtidsfornuft

Landbruget står for ca. 20 % af det danske CO2-udslip. Derfor foreslår vi, at vi udtager 1/3 af de nuværende marker fra dyrkning inden 2050, til gavn for klimaet, naturen, og biodiversiteten. De resterende 2/3 landbrugsjord skal udvikles til i 2050 at være et giftfrit, klimavenligt og cirkulært landbrug, der fremstiller gode, grønne og sunde fødevarer.

Vi vil flytte på landbrugsstøtten, så landmænd bliver betalt for at dyrke natur eller for mindre intensiv drift som høslæt, græsning eller skov. En stor jordfordelingsreform, nye støtteformer og opkøb eller tinglysning mod erstatning er de redskaber der skal til. Derudover sætter vi meget store midler af til forskning i præcisionslandbrug, ny teknologi og andre metoder til at løfte landbrugets omsætning og effektivitet.

Landbruget skal være med til at genopfinde sig selv

Hvis vi skal nå vores klimamål, kræver det, at vi gør noget andet end vi plejer – også i landbruget. Men landbrugets organisationer protesterer, som de plejer. De kunne også melde sig med ind i vores vision om at gøre dansk landbrug til verdens mest klimavenlige fødevareproduktion i 2050. Landbruget har genopfundet sig selv mange gange i historiens løb, så hvorfor ikke også nu?

Det er grundigt dokumenteret, at dansk landbrug ER i krise. Gælden er på 320 mia. kr. Der er dobbelt så mange landmænd over 70 år end under 40 år. Mange landbrug er reelt ejede af banken. Banken kan i praksis diktere, hvad nogle landmænd skal dyrke. Generationsskifter er ofte umulige. Klimaforandringer oversvømmer nogle jorder og udtørrer andre. Udyrkelige marker bliver dyrket, kun for at få landbrugsstøtte.

Derfor har landbruget brug for en hjælpende hånd. Denne plan er vores forslag til at hjælpe dansk landbrug ind i fremtiden. Vi ved godt, det er en kæmpe forandring, vi her foreslår. Der er lang vej, men vi skal i gang nu. Klimaet kan ikke vente.

Bare rolig, vi skal nok få noget at spise

Argumenterne om, at forslaget medfører fødevaremangel og mistede arbejdspladser hænger ikke sammen. Historien viser, at når vi omlægger industrier, så følger arbejderne i høj grad med over i de nye jobs, der udvikles.
Med hensyn til fødevarer, så vil det ikke gå ud over produktionen af fødevarer til mennesker, da den del af landbruget kun udgør ca. 10% af produktionen. Foder til husdyrproduktion udgør 82% af alt det, der dyrkes i Danmark. Allerede i dag køber landmænd store dele af deres foder i form af billig soya og majs fra udlandet, så Danmarks areal dækker heller ikke i dag behovet hos de sultne husdyr.

Vi synes, at vi i stedet for at modsætte os forandring, sammen skal finde ud af, hvordan visionen kan realiseres. For vi ved godt, på tværs af partierne, at en miljøvenlig fremtid kræver modige politiske løsninger på klimaproblemerne.

PLAST – lad os nu få en ordentlig plan

PLAST – lad os nu få en ordentlig plan

Når man har rejst en del i Asien, som jeg har, så får man et noget anstrengt forhold til PLAST! Løsningen på dette massive globale problem er akut og Danmark skal i mine øjne gå forrest, sammen med resten af EU.

Plastik er et fantastisk materiale til visse ting – men forbruget har taget overhånd, og vi er ved at drukne i plastikaffald. Og lige meget hvor meget af det, du kører på genbrugspladsen, så kommer du ikke til bunds i det, før plastindustrien bliver en medspiller.

Nu har EU i år omsider fået en plastikstrategi. Der er ikke tale om et lovforslag – men alligevel et STORT første skridt på vej imod bindende regulativer.

Jeg går og glæder mig til, at Folketinget med udgangspunkt i EU’s strategi nu får iværksat vores helt egen danske handlingsplan mod plastikforurening. Det er nemlig de lektier, de har fået med fra Bruxelles.
Jeg venter endnu. Er en tålmodig sjæl!

Men mens vi venter, lad os så kigge på, hvad der venter os:

Det er opløftende, at en cirkulær økonomi danner rammen for EUs plastikstrategi, og det er tydeligt, at EU viser vilje til at takle plastikforureningen. Nu er det vigtigt, at både EU og nationalstaterne følger op med ambitiøs lovgivning, der bl.a. drastisk reducerer forbruget af både engangsplastik og emballage. Og her er det meget positivt, at EU har sat sig et mål om, at al plastikemballage skal være designet til genbrug eller genanvendelse i 2030. Vi går mod en decideret cirkulær brug af kvalitetsplastik!

3 skridt til mindre plastikspild:

Reducer

Vi skal reducere vores plastik fodaftryk ved drastisk at skære ned på produktionen og forbruget af engangsplastik samt overemballering. Engangsplastik er allerede på vej til at udfases.

Re-design

Vi skal have bedre og ansvarligt plastik design: holdbar, genbrugelig, genanvendelig, kemikaliefri. Og så skal vi indarbejde genanvendt plastik i nye produkter/emballager. EU lægger op til, at alle plastproducenter ensretter deres plastmaterialer, så vi får 5-6 forskellige typer af plast – og i renere form uden fyldstoffer. Nå ja, og så uden at baseres på olie. Alt dette vil gøre det langt nemmere at nå i mål med en cirkulær økonomi for plast.

Bedre håndtering / mere samarbejde

Vi skal sikre ansvarlig håndtering af plastik ved at involvere hele værdikæden fra råvareproducent, emballageproducent, produktproducent og forhandlere til alle landets kommuner – for at opnå maksimal sortering og genanvendelse samtidig med, at vi undgår spild og lækage til naturen.