Be´om et paradigmeskifte til børnene

Be´om et paradigmeskifte til børnene

Kære regering og kære ”børnenes statsminister.” Lad os tage en snak om vores børn. For de har om nogen brug for deres eget paradigmeskifte.
Hvad med at føre en politik, hvor færre børn vokser op i fattigdom i stedet for flere og flere?
Det vil kræve et flertal for at nedlægge fattigdomsydelserne, ligesom vi vil i Radikale Venstre.

Hvad med et paradigmeskifte, hvor vi beskytter børn mellem 10-15 år mod banderne, i stedet for at sende dem for en børnedomstol og spærre dem inde, hvis de begår noget kriminelt? Vi tror ikke på, at børn hjælpes videre i livet, ved at blive straffet på den måde.

Børnene på Sjælsmark

Og kan der blive et paradigmeskifte til de 93 børn på Sjælsmark, som for 61 procents vedkommende vil kunne få en psykiatrisk diagnose pga. deres levevilkår?
Sjælsmark egner sig ikke til børn, så lad os få dem ud derfra.

Hvad med Mint fra Køge? Og hvad med hendes mor og stedfar, som ikke har gjort noget andet forkert, end at forelske sig i én fra et andet land.
Lad os få lavet Mint-loven om, så familier ikke splittes ad.

Drop de nationale tests i indskolingen

Hvad med de børn, der udvikler stress og angst, allerede i folkeskolens mindste klasser? Kan vi få et paradigmeskifte i form af et opgør med perfekthedskulturen og nationale tests?
Vi vil gerne afskaffe de nationale tests i indskolingen, og give gratis psykologhjælp til børn og unge.

Eller hvad med de børn landet over, der må leve med at blive afleveret i vuggestuer eller børnehaver, hvor der simpelthen ikke er voksne nok til at passe på dem? Kunne der blive et paradigmeskift til dem?
I Radikale Venstre vil vi gerne have minimumsnormeringer i daginstitutionerne, for vi har ikke råd til at lade være.

Børnene i Danmark har i den grad brug for et paradigmeskifte. Men de har godt nok ikke brug for regeringens og Dansk Folkepartis version.

Usselhedens dag i dansk politik

Usselhedens dag i dansk politik

Regeringen (V, LA og K), Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet har stemt for L140 – ”paradigmeskiftet”.

Det betyder, at flygtninge skal hjemsendes i stedet for integreres, at integrationsydelsen skal skæres med 2000 kr. og at kommuner ikke længere er forpligtede til at give flygtninge med opholdstilladelse andet end en midlertidig køjeseng. Og en lang række andre uhyrligheder.

Igen skaber vi store problemer for os selv. Med en hjemsendelse hængende over hovedet, kan det føles omsonst at kæmpe for at blive integreret. Det er ikke kun umenneskeligt, det er også rigtigt dyrt, fordi flygtningene med god grund måske ikke vil føle sig motiverede til at blive flittige skatteydere.

Signallovgivning

Det helt absurde er, at paradigmeskiftet kun er signallovgivning. Det betyder ikke umiddelbart, at vi kommer til at sende nogen hjem. Vi signalerer bare meget kraftigt, at flygtninge ikke er velkomne i vores samfund.  Det er meget dumt i en situation, hvor vi mangler arbejdskraft i Danmark og har problemer med parallelsamfund.

Erhvervslivet og fagbevægelsen svigtes

Det er ikke kun et kæmpestort problem for den enkelte flygtnings livsvilkår og lyst til at bidrage positivt.

Det er også et problem for Venstre, Liberal Alliance og Konservative, der svigter virksomhederne, når de siger, at paradigmeskiftet har alvorlige konsekvenser for dem, fordi de mister dygtige medarbejdere.

Det er også et problem for Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti, der svigter fagbevægelsen og deres medlemmer, som nu står til hjemsendelse, fordi en stor del af dem, arbejder i servicefagene i den offentlige sektor. En sektor, der allerede nu har vanskeligt ved at rekruttere kvalificeret arbejdskraft.

Et selvmål

I sidste ende går paradigmeskiftet ud over os alle sammen. Det er et selvmål af dimensioner.

Torsdag d. 21. februar var en usselhedens og smålighedens dag i dansk politik.

Som radikal ønsker jeg en anden vej, hvor vi både kæmper for sammenhængskraft og økonomisk ansvarlighed. Paradigmeskiftet er alt andet end netop det.

Svinekød er blevet danskernes kampplads

Svinekød er blevet danskernes kampplads

Svinekød er historisk og kulturelt en del af dansk madkultur. Men langsomt og effektivt har det sneget sig ind i identitetspolitikken og i debatten om danskhed. Fra DF der gerne vil lovgive om tvangsfrikadeller i børnehaver, over en miljø- og fødevareminister der elsker sin bacon, til en flæske-shitstorm når nogen foreslår differentierede julehjælpskasser til fok med forskellige madvaner.

Den stakkels gris skal ikke tages som symbolsk gidsel i jagten på den mest ægte dansker. Flæskesteg er ikke synonymt med fædrelandskærlighed. Hvorfor skal vi definere ’dem og os’ i forhold til svinekød? Det skiller jo ikke kun muslimer fra, men også jøder og alle os, der ikke spiser kød.

Det mest tåbelige er, at når vi koger det ned til noget så ligegyldigt som at spise gris, så mister vi totalt målet, nemlig at forstå hinanden. Vi spilder tiden på ligegyldigheder i stedet for at stå sammen om at finde rigtige løsninger på virkeligheden problemer.

Vi kunne f.eks. kæmpe for grisen ved at gøre noget ved, at 9 ud af 10 svinebesætninger er ramt af svine-MRSA, at 25.000 smågrise dør om dagen og at halvdelen af alle slagtesvin har mavesår. Det tror jeg grisene ville blive gladere for, end at blive udråbt til nationalsymbol.

Jeg synes, at 2019 skal være året, hvor vi hanker op i os selv og hinanden og lægger fokus de rigtige steder.

Dansk kultur er så meget mere end svinekød.

I Danmark kan man selv vælge, om man vil have gris eller quinoa på tallerkenen, om man vil give hånd eller ej, og om man vil fejre jul eller ej. Danskhed defineres ikke af, hvor mange gange man har set Matador, eller hvorvidt man er til dansktop eller jazz, gris eller kikærter. Danskhed defineres netop af friheden og retten til at vælge og fravælge.

 

– Læserbrev bragt i Nordvestnyt 7/1 og i Sjællandske 8/1 2019

DF laver sognerådspolitik med statskassen  

DF laver sognerådspolitik med statskassen  

DF påstår de er danskernes parti. Det er de ikke. De er vennernes parti.
Kigger man på kataloget over skattebetalte vennetjenester, så lad os starte med den helt store: flytningen af kriminelle afviste asylansøgere til Lindholm i Stege Bugt, væk fra Kristian Thulesen Dahls og Kristian Jensen egen vælgerbaghave. Det er danmarkshistoriens dyreste flytning på 759 millioner kroner. Det koster mere end den samlede sundhedsreform og mere end finanslovens samlede klimatiltag.
Men DF er åbenbart ligeglade med, hvor mange penge de bruger på tåbelig symbolpolitik, og hvor få virkelige problemer de løser, så længe de mest magtfulde partispidser og de vigtigste venner er glade.

Og DF har åbenbart ikke vigtige venner i Kalvehave ved Lindholm, selvom det var her, at DF ved folketingsvalget i 2015 fik en af landets største valgsejre med 27,4 procent af stemmerne. Der er en meget stor gruppe af Kalvehave-borgere, der må føle sig alvorligt taget ved næsen.

Rigtige venner på Lolland-Falster

Og venner har de på også Lolland-Falster, hvor Rene Christensen har sørget for halvanden million til den kommunalt stiftede fond Business LF, uden at hverken fonden eller kommunerne havde bedt om det. En mandelgave fra Rene.
Også en opgraderingen af E55 ved Nykøbing F står på finansloven med kærlig kammeratlig hilsen fra Rene Christensen. Det projekt kan kun springe over i køen med infrastrukturelle projekter i vores region, hvis man sidder med ved forhandlingsbordet og i øvrigt ikke har nogen ønsker om at tækkes andre end signe egne. Det er pamperi af værste skuffe.

Og venner har de også på Læsø, hvor Danmarks eneste DF-borgmester er glad. Han har nemlig fået 10 millioner til at dække et ulovligt budgetteret underskud på den kommunale finanslov. Det er højst usædvanligt, og for alle andre kommuner havde reaktionen på et ulovligt budgetunderskud sandsynlig været, at kommunen var blevet sat under statslig administration. Men Læsø er ikke en hvilken som helst kommune. Det er en DF-ledet kommune, og i DF passer man godt på sine venner.

Alex Ahrendtsen er også særligt godt tilfreds. Han sidder i bestyrelsen for ”Danske Taler”, som sjovt nok har fået et kæmpe løft med 5 mio. om året. Hvad har man ellers venner for?

Lad dette være den sidste finanslov, som DF svinger taktstokken over!

Det skal være slut med at bedrive egennyttig sognerådspolitik med vores fælleskasse. Vi har store og virkelige problemer, som ikke løses med dyr symbolpolitik eller pamperadfærd. Lad dette være den sidste finanslov, som DF svinger taktstokken over! Fremtidens Danmark banker på og skriger på rigtige løsninger på virkelige problemer.