Kulturen skal have sit eget analyseinstitut

Kulturen skal have sit eget analyseinstitut

Til Radikale Venstres landsmøde 2018 har jeg skrevet tre resolutionsforslag, som ligger mit hjerte nært. Dette er et af dem:

I Danmark bruger vi hvert år 13,5 mia. kroner på kultur i henholdsvis Stat og kommuner, med kommunerne som den absolut største aktør. Kulturaktører, politikere og embedsmænd har brug for et sted, der bidrager med ny forskning og viden om kultur, laver skarpe analyser af kulturpolitiske initiativer og er med til at stimulere kulturdebatten.

Begrundelse:

I stat og kommuner går politikere og embedsmænd konservativt til opgaven, når kulturmidlerne fordeles. Det handler om at bevare det bestående fremfor at udvikle nyt. Ofte ud fra et argument om, at man ved hvad man har, og ikke hvad man får. Og det er helt forståeligt, for politikere og embedsmænd har næsten ingen uafhængig forskning at basere deres prioriteringer på.
På kulturområdet sker der stort set ikke nogen politikudvikling. Kulturbevillingerne har ligget fast i mange år, uden at hverken politikerne – og mange kulturaktører – har skelet til, at samfundet og kulturbrugerne har forandret sig. Det betyder, at vi får et kulturliv, der mister sin relevans for borgeren. Fraværet af kulturpolitik udgør derfor et demokratisk problem.

Et analyseinstitut vil give politikere og aktører en større viden om, hvad der virker, og hvad der ikke gør. Viden, der kan skabe et bedre grundlag for beslutninger, når kulturmidler skal prioriteres, og når kulturaktørerne vil forandre og udvikle deres kulturtilbud.

Et sådant sted skal være med til at undersøge kulturens rolle i samfundsudviklingen, bidrage til at åbne op for nye problemstillinger i kulturens verden. Det skal fungere som sparringspartner for kulturens aktører, når nye projekter sættes i søen.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *
You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>