Puljehelvede fortsætter

Puljehelvede fortsætter

I sensommeren er vi i Danmark igen blevet et par puljer rigere. Regeringen har afsat en pulje på 40 mio. til at modvirke overvægt blandt børn, og SF lover fra sit sommergruppemøde at afsætte en pulje på 50 mio. til at modvirke skolelukninger i små samfund, hvis de kommer til magten.

Et stort flertal på tværs af Folketinget blev ellers tidligere på året enige om at forsøge at reducere puljehelvedet.

Jeg ved ikke helt, hvilken af de to ”nye” puljer er den mest absurde. Men jeg ved, at det er sikkert som amen i kirken, at hver gang et politisk parti vil positionere sig, eller hver gang en politiker får øje på noget, som han synes er et stort problem, så dukker der puljer op.

Puljer bruges som signal om politisk handlekraft

Puljen til bekæmpelse af fedme blandt børn er i øvrigt en gammel kending, som har eksisteret i mere end ti år, uden at puljen har haft nogen mærkbar effekt på andelen af overvægte børn. Tværtimod er tallet stigende, særligt i vores region. Puljen er med andre ord spild af penge men fuld af signal om politisk handlekraft.

Og signaler om handlekraft er der i alle de mere end 130 statslige puljer med samlet set mere end 12 mia. kroner i, som kommunerne kan søge.

Hvorfor aftaler Staten sig ikke bare til rette med kommunerne og give kommunerne de 12 mia på bloktilskuddet så vi kan løfte velfærden? I stedet vælger Folketinget den mest omkostningstunge løsning og detailstyrer aktiviteterne i kommunerne og i regionerne gennem puljerne. De tager med den ene hånd penge fra bloktilskuddet for at kunne være puljerundhåndet med den anden.

Som konsekvens tvingeskommunerne til projektmageri og bruger puljerne til at lappe på driften i stedet for at bruge dem til udvikling. Det er svært at få øje på det kommunale selvstyre i det spil.

Absurde puljer

Et godt eksempel på symbolpuljer var puljen til til renere skoletoiletter i 2009. Der var et TV-indslag om klamme toileter på skolerne, og straks skulle DF og V være handlekraftige og oprettede en toiletpulje, i stedet for at lade kommunerne selv håndtere deres rengøringsudfordringer.

Et andet eksempel er ældreområdet. Her har kommunerne haft mulighed for at søge om 425 mio. kr. i “Puljen til renovering, etablering og genetablering af lokale køkkener på landets plejecentre” Det er en pulje, som er opstået på baggrund af, at stribevis af kommuner som følge af kontinuerligt sparepres har nedlagt et utal af køkkener. Herefter har ca. 2/3 af kommunerne brugt tusindvis af timer på at udarbejde ansøgninger til puljen, som behandles af Statens administration. Altså et enormt timeforbrug på en pulje, hvis eksistensberettigelse var uklar fra begyndelsen og hvis dokumenterede effekt er udeblevet.
Og når kommunen så endelig får installeret nyt køkken på plejecentret er der utallige eksempler på landet over, at der ikke er penge til at drifte og bemande køkkenet, så plejecentret ender alligevel med at få leveret mad fra et centralt køkken.

Det er tom og dyr symbolpolitik af allerværste skuffe.

Kommunerne bruger enorme administrative ressourcer på puljesøgning

I 25% af puljerne er der mindre end 5 mio kr. til rådighed. 98 kommuner bruger tid og penge på at søge de samme håndører.

Puljerne spreder sig ud over alle kommunale områder og holder gang i arbejdet på kontorerne. På sundhedsområdet alene er der kommet 13 nye puljer i foråret 2018. Det er omkostningstungt. For først skal puljen undersøges og drøftes på møder. Så skal ansøgningen skrives og behandles. Herefter skal initiativerne sættes i værk og der skal foretages afrapportering, som tilfredsstiller økonomerne. Og hvis puljens projekter afrapporteres systematisk, så ender erfaringerne oftest i skuffen og formidles ikke videre til resten af landet. Der kommer med andre ord sjældent varige velfærdsforbedringer ud af puljerne.

Opfordring til civil ulydighed

Som kommunalt ansat har jeg lyst til at opfordre alle mine kolleger på tværs af samtlige fagområder til at holde op med at søge puljerne. En god gammeldags gang civil ulydighed. Hvad ville der ske? Folketinget
ville ikke kunne komme af med deres 12 mia. symbolkroner. Og hvad så?

Måske ville de så forstå, at tiden er inde til, at vi afskaffer puljerne, sætter os ned og får en ordentlig dialog om, hvordan vi fordeler midlerne. Denne gang med tillid til, at vi i kommunerne og regionerne vil borgerne
det bedste.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *
You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>