Be´om et paradigmeskifte til børnene

Be´om et paradigmeskifte til børnene

Kære regering og kære ”børnenes statsminister.” Lad os tage en snak om vores børn. For de har om nogen brug for deres eget paradigmeskifte.
Hvad med at føre en politik, hvor færre børn vokser op i fattigdom i stedet for flere og flere?
Det vil kræve et flertal for at nedlægge fattigdomsydelserne, ligesom vi vil i Radikale Venstre.

Hvad med et paradigmeskifte, hvor vi beskytter børn mellem 10-15 år mod banderne, i stedet for at sende dem for en børnedomstol og spærre dem inde, hvis de begår noget kriminelt? Vi tror ikke på, at børn hjælpes videre i livet, ved at blive straffet på den måde.

Børnene på Sjælsmark

Og kan der blive et paradigmeskifte til de 93 børn på Sjælsmark, som for 61 procents vedkommende vil kunne få en psykiatrisk diagnose pga. deres levevilkår?
Sjælsmark egner sig ikke til børn, så lad os få dem ud derfra.

Hvad med Mint fra Køge? Og hvad med hendes mor og stedfar, som ikke har gjort noget andet forkert, end at forelske sig i én fra et andet land.
Lad os få lavet Mint-loven om, så familier ikke splittes ad.

Drop de nationale tests i indskolingen

Hvad med de børn, der udvikler stress og angst, allerede i folkeskolens mindste klasser? Kan vi få et paradigmeskifte i form af et opgør med perfekthedskulturen og nationale tests?
Vi vil gerne afskaffe de nationale tests i indskolingen, og give gratis psykologhjælp til børn og unge.

Eller hvad med de børn landet over, der må leve med at blive afleveret i vuggestuer eller børnehaver, hvor der simpelthen ikke er voksne nok til at passe på dem? Kunne der blive et paradigmeskift til dem?
I Radikale Venstre vil vi gerne have minimumsnormeringer i daginstitutionerne, for vi har ikke råd til at lade være.

Børnene i Danmark har i den grad brug for et paradigmeskifte. Men de har godt nok ikke brug for regeringens og Dansk Folkepartis version.

Usselhedens dag i dansk politik

Usselhedens dag i dansk politik

Regeringen (V, LA og K), Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet har stemt for L140 – ”paradigmeskiftet”.

Det betyder, at flygtninge skal hjemsendes i stedet for integreres, at integrationsydelsen skal skæres med 2000 kr. og at kommuner ikke længere er forpligtede til at give flygtninge med opholdstilladelse andet end en midlertidig køjeseng. Og en lang række andre uhyrligheder.

Igen skaber vi store problemer for os selv. Med en hjemsendelse hængende over hovedet, kan det føles omsonst at kæmpe for at blive integreret. Det er ikke kun umenneskeligt, det er også rigtigt dyrt, fordi flygtningene med god grund måske ikke vil føle sig motiverede til at blive flittige skatteydere.

Signallovgivning

Det helt absurde er, at paradigmeskiftet kun er signallovgivning. Det betyder ikke umiddelbart, at vi kommer til at sende nogen hjem. Vi signalerer bare meget kraftigt, at flygtninge ikke er velkomne i vores samfund.  Det er meget dumt i en situation, hvor vi mangler arbejdskraft i Danmark og har problemer med parallelsamfund.

Erhvervslivet og fagbevægelsen svigtes

Det er ikke kun et kæmpestort problem for den enkelte flygtnings livsvilkår og lyst til at bidrage positivt.

Det er også et problem for Venstre, Liberal Alliance og Konservative, der svigter virksomhederne, når de siger, at paradigmeskiftet har alvorlige konsekvenser for dem, fordi de mister dygtige medarbejdere.

Det er også et problem for Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti, der svigter fagbevægelsen og deres medlemmer, som nu står til hjemsendelse, fordi en stor del af dem, arbejder i servicefagene i den offentlige sektor. En sektor, der allerede nu har vanskeligt ved at rekruttere kvalificeret arbejdskraft.

Et selvmål

I sidste ende går paradigmeskiftet ud over os alle sammen. Det er et selvmål af dimensioner.

Torsdag d. 21. februar var en usselhedens og smålighedens dag i dansk politik.

Som radikal ønsker jeg en anden vej, hvor vi både kæmper for sammenhængskraft og økonomisk ansvarlighed. Paradigmeskiftet er alt andet end netop det.